Baggrund »
Historisk overblik over den danske
indvandring i Argentina, 1848-1930.
Steder »
Hvor slog de danske indvandrere sig ned?
Personer »
Hvem var de vigtigste aktører blandt de danske indvandrere?
Institutioner »
Hvilke institutioner oprettede de danske indvandrere?
|
Steder »
|
Ifølge det danske
generalkonsulats beregninger fra 1902 var der bosat 2.034 danskere i hele
republikken Argentina. Af disse levede 12 % i selve hovedstaden, 81 % i
provinsen Buenos Aires og kun 7 % i landets øvrige provinser. Danskerne i
den store provins Buenos Aires var dog ikke videre spredt, men koncentrerede
sig overvejende i et område på ca. 45.000 km² i den sydlige del, centreret
omkring de fire partidos (amter) Tandil, Necochea, Tres Arroyos og
Coronel Dorrego. I dette relativt overskuelige område, der er på størrelse
med Danmark, levede ca. 60 % af alle danske indvandrere i 1902. De fleste af
de tusindvis af danskere, som fulgte i de følgende årtier, rejste også til
denne zone. Det skyldtes især det personlige netværk, der gav de nyankomne
arbejde og et fællesskab omkring andre ting, herunder kirke og socialt
samvær. Udgangspunktet for den danske indvandring i provinsen var byen
Tandil, hvortil Hans Fugl var kommet i 1840erne. I de sidste årtier af
1800-tallet var det imidlertid områderne mellem Tandil og Atlanterhavskysten
øst og syd på, der tiltrak danske indvandrere. Det var især jernbanens
udvidelse og billige jordudstykninger, som skabte denne udvikling.
Om end de danske indvandrere
på grund af kædevandringen samlede sig i nogle helt bestemte områder af
provinsen Buenos Aires, blev der aldrig dannet egentlige danske kolonier som
i USA. Der fandtes dog landlige ejidos (sogne) i den danske
zone, hvor koncentrationen af danske hjem var høj i 1920erne. Lumb i amtet
Necochea var et særtilfælde med 48 % dansk befolkning, hvorimod provinsens
øvrige ”danske” ejidos som regel talte 15-30 % indbyggere af dansk herkomst.
Ligesom i det amerikanske Midtvesten var der altså ikke tale om egentlige
danske enklaver på landet, om end mange danske familier heller ikke ligefrem
var etnisk isolerede. Andre steder i provinsen var de danske familier dog
kun få i en multietnisk verden.
|
Tandil
Det første centrum for dansk indvandring i Argentina. Selve byen og det
nærmeste opland var de vigtigste områder for dansk bosættelse. Danskhedens
centrum var menighedens grund midt i byen, hvor kirken, forsamlingshuset og
skolen lå.
|
Se på kort |
Tres Arroyos/Coronel Dorrego
De danske indvandrere i dette område var langt overvejende landbrugere og
derfor bosat i campen (fra spansk "campo, der betyder "landet")
mellem de to amtshovedstæder Tres Arroyos og Coronel Dorrego.
Koncentrationen af danskere var størst omkring stationsbyerne Cascallares,
Irene, Aparicio, Oriente, Orense og Copetonas. Områdets danske skole var en
kostskole midt ude på landet, nær Cascallares. Her var der også indrettet en
sal til gudstjeneste. I selve Tres Arroyos by findes den eneste danske
kirkegård uden for Danmark samt et kapel, der i dag også bruges til
gudstjenester af den dansk-lutheranske menighed.
|
Se på kort |
Necochea
I dette område er det især San Cayetano og Lumb, der udmærker sig som
"danske" landområder. I sidstnævnte ejido (sogn) var næsten hver
anden indbygger af dansk afstamning i 1920erne. I Lumb byggede man i 1927
forsam-lingshuset Dannevirke, der blev brugt til skole, gudstjenester, sport
og andre aktiviteter. I selve Necochea by byggede man i 1918 en kirke og
siden også en skole.
|
Se på kort |
Til toppen af siden
|
c
